Healingsmassage

Kroppen er et vidunderligt tempel for alt, hvad der rører sig i os både fysisk og følelsesmæssigt.

Ofte er vi meget opmærksomme på vore fysiske symptomer og skavanker men mangler redskaber til at opnå samme opmærksomhed på vore indre sindsstemninger, følelser og selve kernen af vort væsen, sjælen.

Healingsmassage kan hjælpe med at skabe denne opmærksomhed og kontakt samt åbne for forståelse af forbindelsen mellem krop, sind og følelser. Healingsmassage er en omsorgsfuld og blid massage, der giver dig mulighed for at opnå en tilstand af dyb indre ro og afspænding og dermed mulighed for at skabe kontakt til dit inderste.

For at kunne støtte dig bedst muligt i din udvikling, vil der altid være en samtale inden healingsmassagen.

Healingsmassage er unik til opnåelse af personlig udvikling og spirituel indsigt.